|
|
|
|
Født 24. Januar 1950. Har studeret bratsch på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1970-74. I samme tidsrum spillede han i Gruppen for Alternativ Musik, hvor man opførte hinandens kompositioner. Således fik han erfaring i at spille ny og eksperimenterende musik af meget forskellig art, samtidig med, at en lang række af hans egne kompositioner blev opført. Violinlæreruddannelse i Suzukimetoden på Det Danske Suzuki Institut i 1977 og i 1986-89. Studerede komposition på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1979-80. Har derudover igennem årene modtaget privatundervisning hos forskellige lærere, højst sandsynligt efter forslag - som han selv siger - fra en eller flere skytsengle. Han har suppleret den klassiske uddannelse og erfaringen indenfor den nye musik (eller avantgardemusik) med et selvstudium i rytmisk musik, specielt rock.
I 1987 vandt han, sammen med komponisten Søren Hyldgård, Danmarks Radios pris "Komponisternes Underholdningspris" med deres orkesterstykke "Stemninger omkring Kludeegen".
Lars Peter Schultz’s musik går ofte på tværs af stilarter og genrer. Han har lært musikken at kende "indenfra", dvs. ved selv at spille den. Han har mange gange været med som bratschist i UNM (Ung Nordisk Musikfestival), hvor han lærte ny nordisk musik at kende. Har dyrket meget kammermusik, særlig strygekvartetspil. Har lært den rytmiske musik at kende ved at spille rockmusik på violin og bratsch (og på klaver, som han også spiller). Har iøvrigt lært at komponere musik ved at komponere musik, altså ved at gøre sig sine erfaringer. Medlem af Dansk Komponistforening.
Lars Peter Schultz underviser i violin og bratsch på Bornholms Musikskole. Igennem sin tilknytning til musikskolen har han lavet en hel del musik til musikskolebrug.
En ganske særlig ting ved Lars Peter Schultz er, at han øver sig i at "spille" følelser og stemninger. Det gør han både ved at improvisere og ved at tage et stykke musik og udtrykke forskellige stemninger med det samme stykke musik, f.eks. "dyb sorg" eller "stærk glæde", uanset om musikstykket egner sig til det eller ej, fordi han fandt ud af, at det virker utroligt godt som øvelse. Når han så spiller for andre, kobler han sin rationelle bevidsthed fra og overgiver sig i stedet - i dyb koncentration - til intuitionen, som, ved hjælp af alle hans erfaringer, har utallige kanaler, hvorigennem den kan boltre sig. Som han siger: Måske er det intuitionen, der fik mig til at studere og spille al den musik og lave alle de vanvittige øvelser, som jeg kan finde på.